Har du netop investeret i et par nye sko af læder? Så er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du bedst passer og plejer dem, således de holder sig flotte i lang tid. Ikke nok med at skoene ser ud som nye, forlænger den rette vedligeholdelse også skoenes levetid, hvilket betyder, at du undgår at skulle købe nye i tide og utide.
Herunder vil vi kigge nærmere på nogle nemme tips og tricks, som du med fordel kan benytte dig af i forbindelse med den daglige skopleje. Ved at følge disse råd sikrer du, at dine nye sko er flotte at se på i lang tid, ligesom de også holder længere. Hvis du endnu ikke har købt dine sko, så anbefaler vi, at du tager et lille kig på vores udvalg, som du finder på http://skoexperten.dk/kategori/business/.
1) Imprægnér altid dine nye lædersko
Du bør altid starte med at imprægnere dine sko. Ved at spraye eller påføre voks sikrer du dine sko imod regn, fugt og snavs, som ellers kan være en stor belastning for læderet.
Du bør altid imprægnere med voks, der påføres med klud eller papir, da ’rengøringsmidlet’ er sundhedsskadeligt og voks trods alt er nemmere at styre end for eksempel spray.
2) Rens med en hårdt oprevet klud
Hvis du har fået mudder, jord eller noget andet på dine lædersko, så lad for guds skyld vær med, at stikke dem ind under en løbende vandhane. Læderet har ikke godt af, at blive gennemvædet, hvorfor du i stedet bør tørre dem med en hårdt oprevet klud.
3) Generel pleje af læderet
Når du har tørret skoene af med en klud bør du påføre et mindre lag skocreme, der giver skoene sin skinnende effekt. Cremen er desuden god for læderet, da den smidiggør og dermed ikke ’bare’ forbedrer udseendet, men også skoens holdbarhed.